Husk på dette når du køber en brugt bil

Overvejer du at købe en bil? Et af de store valg du skal træffe er, om du skal købe en ny eller brugt bil. Der er fordele og ulemper ved begge dele, og flere faktorer påvirker dit valg. Er den bil du vil købe for eksempel blandt de sikreste på markedet?

Husk på dette når du køber en brugt bil

Det er ikke ualmindeligt sommetider at finde skjulte skader på brugte biler, som kan koste dig dyrt i reparationer i det lange løb. For at undgå sådanne situationer er her et par ting du skal huske på når du køber en brugt bil.

Bilens Værkstedsrapport

Inden du køber en brugt bil, er det meget vigtigt at læse op på dens værkstedsrapport. Værkstedsrapporten kan nemlig påvise alvorlige indvendige skader på bilen, som kan skabe problemer i fremtiden. Jo før du gennemser rapporten jo bedre, så dette bør være et af de første skridt i købsprocessen af en brugt bil. For at få adgang til vigtige informationer om bilens fortid skal du bruge dens identifikationsnummer (VIN).

Sørg derfor for at få dette nummer fra sælgeren. I sjældne tilfælde skal du også bruge bilens nummerplade. Der findes hjemmesider hvor du nemt kan tjekke bilens historie ved hjælp af VIN-nummeret eller nummerpladen. Nogle af de vigtige informationer en værkstedsrapport kan afsløre er\ om bilen har en bjærgningstitel, hvilket betyder at et forsikringsselskab har erklæret den totalskadet, samt om kilometertælleren er blevet stillet tilbage.

Inspektion af Køretøj

En visuel inspektion, samt en førkøbs-inspektion udført af en mekaniker, er en anden ting du bør sørge for inden du køber en brugt bil. Undersøg kilometerstanden og kig efter slid, ujævn lakering, atypiske svejsninger samt om sælgeren har registreringspapirerne i orden. Du bør også undersøge dækkenes stand.

Åbn motorhjelmen og undersøg grundigt motoren og andre dele. Se efter tegn på rust på disse dele da dette kan indikere at du vil få problemer med disse områder i fremtiden. En forkøbs-inspektion udført af en mekaniker er meget vigtig, da den kan afdække potentielle problemer, såsom hvorvidt bilen har været involveret i en uanmeldt ulykke. Disse inspektioner hjælper med at sikre at bilen ikke blot er i god stand men også er et sikkert valg.

Anmeldelser

Du bør også overveje anmeldelser af den brugte bils mærke og model før du køber den. At læse anmeldelser er vigtigt fordi det fortæller dig om nogle af de mest udbredte problemer eller defekter ved bilen. Anmeldelser kan nemt findes online på pålidelige hjemmesider om biler.

Prøvekørsel

En prøvetur er meget vigtig når det kommer til at købe brugt bil. Når du prøvekører bilen, bør du afprøve den både på motorvej og landevej. På denne måde kan du finde ud af hvordan bilen kører og opfører sig i forskellige kørselssituationer. Når du kører på mindre veje, bør du være opmærksom på hvordan bilen skifter gear og hvordan styringen fungerer i skarpe sving.

På motorvejen, og specielt ved kø og bykørsel, kan du undersøge hvordan bilen bremser. På prøveturen finder du også ud af hvordan motoren går. Der er mange andre ting at undersøge under prøvekørslen. Er der for eksempel nok plads i bilen til hoved, ben og hofter? Dette gælder også for bagsædet. Af alle disse grunde må du ikke glemme at tage en prøvetur når du køber en brugt bil.