Top Forhåndsbetalte Kreditkort 2021 : Forhåndsbetalt Kreditkort, Ansøgning Online, Ingen Kreditvurdering
Søger du efter et kreditkort? Vil du have et traditionelt kreditkort, eller et forhåndsbetalt et, du kan få med det samme? Registrer dig online og få dit kreditkort uden kreditvurdering!
Tjek vores guide til de bedste kreditkort nedenfor. Find kreditkortet, der passer til dine behov.
__ad_1
Generelle krav for kreditkort
Kravene for at få et kreditkort kommer an på typen og mærket. Forskellige udbydere har forskellige krav, men her er nogle af de typiske krav:
Alder
Du skal som regel være et sted mellem 18 – 65 år gammel for at blive godkendt til et kreditkort. Enkelte har en højere aldersgrænse, mens andre tager mere i gebyr hvis du er under en vis alder.
Gyldigt ID
Du skal ved nogle udbydere kunne påvise gyldigt ID, som pas eller kørekort. Hvis du ansøger online, vil du også skulle bruge Nem-ID.
Kreditvurdering
Ved korttyper, der kræver kreditvurdering, skal du kunne påvise at du har en indtægt. Dette er for at sikre, at du kan betale dine afdrag. Du kan blive bedt om at vise lønsedler, kontoudtog, og måske endda årsopgørelser. Du bliver også vurderet på, om du står i gældsregistre som RKI.
Dansk bopæl
Du skal have din folkeregistrerede bopælsadresse i Danmark, for at du må få et Dansk kreditkort.
Fordele ved at have et kreditkort
Der findes mange fordele ved at have et kreditkort. Inden du bestemmer hvilket kort, du vil have, er det en idé at undersøge, hvilket korts fordele der passer bedst for dig.
Hæv og betal på kredit
Du kan hæve og bruge penge, du i teorien ikke har. Det du har brugt, bliver lagt i den sum, du månedligt bliver bedt om at betale. Nogle udbydere tillader, at man betaler tilbage i afdrag, og nogle tillader at man udsætter tilbagebetalingen et stykke tid.
Rabatter
Nogle kreditkort giver rabatter på ting som rejser, online shopping, biludlejning, og restaurantbesøg.
Rejseforsikring
Du kan ved nogle udbydere få dækket uforudsete udgifter ved din rejse, som tabt bagage, genhusning, retshjælp eller medicinsk behandling.
Hvordan ansøger du online, og hvad skal du huske på?
Der er mange ting at forholde sig til, når man skal have et kreditkort. Det er en god idé at undersøge flere muligheder, inden man bestemmer sig. På websites som samlino.dk og nemkontant.dk kan du få et hurtigt overblik, over de forskellige kort, og du kan også ansøge om dem. Du kan også se flere detaljer om kortene, samt ansøge, ved at kigge på udbydernes websites.
Læs betingelserne:
Det er klogt at læse hvilke betingelser og vilkår der gælder for det kort, du tænker på at ansøge om. Hvis der er krav om dokumentation, som finansielle papirer, gør du klogt i at have dem klar når du ansøger. Det er også en idé at have dit Nem-ID til at ligge ved siden af dig. Hvis der kræves kreditvurdering, vil jeg anbefale at kigge på, om du er registreret i RKI og andre gældsregistre inden du ansøger. Hvis du er, kan det nemlig være med til at trække ned i din vurdering, eller udelukke dig helt.
Introduktion af kreditkort
Der findes mange forskellige kreditkort man kan anskaffe sig. I denne artikkel tager vi et kig på 5 forskellige, og du kan herunder læse lidt om fordele og krav. De kort vi kigger på her, hedder Nordea Gold Mastercard, Bank Norwegian Kreditkort, Ikano Bank Visa, Revolut, og N26.
Nordea Gold Mastercard
Nordea Gold Mastercard er det eneste kort på denne liste, der har et årsgebyr. Til gengæld kommer det med fordele som fuld eller delvis rejseforsikring, udvidet købsforsikring, og muligheden for at blokere overførsler til bestemte lande.
Du har også mulighed for at afbetale på den kredit du får, og udsætte renterne på kreditten med op til 40 dage.
Priser:
- Prisen for at hæve penge i en automat er mindst 50kr, eller 2% af beløbet.
- Ved køb der bliver gjort i en anden Europæisk valuta, er der et tillæg på 1.5%, og ved andre valutaer, 2%.
- Den daglige hævegrænse ligger på 6.000kr, men kan sættes ned med deres app.
- Nordea Gold Mastercard har en årspris på 350kr for kunder på mellem 18 – 28 år, samt kunder med boliglån. For andre privatkunder koster det 700kr.
- Årsprisen er forudbetalt.
Bank Norwegian Kreditkort
Lige som hos Nordea, kan du hos Bank Norwegian få rejseforsikring. En af de spændende fordele ved dette kort, er at du kan tilknytte det til din Reward konto hos Norwegian. Dette betyder at du optjener ‘Cashpoints’ når du bestiller flyrejser eller køber varer, som du så kan bruge på fx et måltid ved din næste flyrejse, samt at betale for at reservere sæde eller købe ekstra bagageplads.
I tillæg til Reward kontoen, kan du tilknytte dit kort diverse apps for kontaktløs betaling, blandt andet Google Pay.
Kortet har den funktion, at du selv må vælge din pin-kode. Dette kan være en fordel, fordi det er nemmere at huske på en kode man selv har lavet.
Priser: Bank Norwegian Kreditkort har hverken hævegebyr eller årspris. Du kan få op til 45 dages rentefri kredit, og valutatillægget for betaling med udenlandsk valuta er på 1.75%.Den daglige hævegrænse er 5.000kr.
OBS: man skal være fyldt 23 år, før man må ansøge om dette kort.
Ikano Bank Visa
Dette kort har den spændende fordel, at du får rabatter på en masse forskellige køb. Der er en fast rabat på 5% ved restaurant- og café besøg, og Ikano har i tillæg forskellige ekstra rabatter, der skifter fra måned til måned. De rabatter du optjener, kan du trække fra din balance med op til 5.000kr om året. Din månedlige afbetaling kan du selv bestemme, bare den er på minimum 100kr. Priser: Ikano Bank Visa har intet års- eller oprettelsesgebyr, og dets hævegrænse ligger på 5.000kr fordelt på op til 3 hævninger i døgnet.
__ad_2
Revolut
Revolut tilbyder forudbetalte kort, som du styrer gennem en app på din telefon. Det vil sige, at du indbetaler det beløb du ønsker at bruge. Deres app har en smart budgetfunktion, der giver dig en oversigt over hvor mange penge du bruger på hvad.
Du kan også bruge app’en til at sætte grænser for dit daglige forbrug. Du kan endda sætte grænser for forskellige kategorier, som at du kun må bruge 150kr på restauranter om dagen, eller 1000kr på shopping. Og du kan selvfølgelig se, hvor langt du er fra at nå grænsen, eller sætte din app til at give dig besked når du nærmer dig.
App’en har også en ‘Rewards’ funktion, der giver dig præmier som unikke tilbud ved køb, hvis du betaler med app’en.
Engangskort: Revolut tilbyder en funktion kaldt ‘engangskort’, hvor den laver et unikt kortnummer til dig, når du handler online. På den måde kan din konto ikke misbruges, hvis nogen skulle få fat i dit kortnummer.
Junior-kort: Revolut tilbyder et forhåndsbetalt Junior-kort til børn. Kortet kan som regel ikke bruges til køb med aldersbegrænsning, og de voksne kan modtage alarmer om forbrug. De voksne kan også indstille barnets forbrugsgrænse. Barnet kan med sin Junior app, få oversigt over sit forbrug. App’en kan også bruges til at sætte mål for opsparing, og at modtage belønninger fra de voksne når pligter er udførte.
Priser: Det koster intet at sætte penge ind på dit kort, eller bruge app’en. Overførsler indenfor landegrænsen er også gratis., men ‘Standard’ planen har en begrænsning på 1 gratis international overførsel per måned. Når den gratis overførsel er brugt, koster de efterfølgende 0.50 Britiske Pund.
Revolut tilbyder 3 slags planer. ‘Standard’ er gratis, hvor ‘Premium’ og ‘Metal’ er dyrere til henholdsvis 6.99 og 12.99 Britiske Pund per måned. Til gengældd tilbyder disse flere funktioner og fordele. Det kan være alt fra rejseforsikring til cashback, hvor du får en fastsat procentdel af det du bruger, betalt tilbage til din konto. Alle planer tilbyder som minimum et Revolut kort, samt et Revolut Junior kort.
N26
N26 tilbyder forudbetalte kort. Også her, kan du få oversigt over dit forbrug ved hjælp af en tilknyttet app. N26’s app har en smart funktion kaldt N26 Spaces, hvor du kan lægge penge til side til opsparing. Disse penge kan derefter ikke bruges til køb der bliver foretaget gennem din normale konto.
Priser: N26 har 3 planer. Den, der kun hedder ‘N26’ er gratis at bruge, mens ‘N26 You’ og ‘N26 Metal’ har månedspriser på henholdsvis 9.90 og 16.90 Euro. Med ‘N26’ planen får du 5 gratis, månedlige hævninger i Euro, hvorefter de øvrige koster 2 Euro per hævning. Ved de andre to planer er der ingen begrænsning.
Ligeledes, har hævning i andre valuter et tillæg på 1.70% ved den gratis plan, mens det er gratis ved de to andre.
Kreditvurdering
3 af kortene på denne liste har kreditvurdering som ansøgningskrav. Det er de 3 kort der ikke er forudbetalte, og de hedder: - Nordea Gold Mastercard - Bank Norwegian Kreditkort - Ikano Bank Visa Disse kort tilbyder også kassekredit, i modsætning til de forudbetalte.
Anbefalinger Forskellige kort passer til forskellige behov. Jeg vil her gå igennem forskellige forbrugs-stile, og fortælle hvilke kort, jeg vil anbefale.
Rejse: Til hyppige rejser, vil jeg anbefale Norwegian. Dette på grund af deres CashPoint system, hvor du optjener bonuspoint for at købe flyrejser.
Til dyrere eller længere rejser, anbefaler jeg Nordea, på grund af deres omfattende rejseforsikring, samt dækning af uforudsete udgifter.
Shopping: Til den glade shopper, anbefales Ikano, da de med deres rabatsystem er gunstigt. Revolut har lignende tilbud, og er at foretrække for dig der handler online, på grund af deres system med ‘engangskort’.
Til dig der køber dyre ting, er Nordea at foretrække. De har nemlig en udvidet købsgaranti, der sikrer dig i forbindelse med tab eller ødelagte varer.
For dig der vil shoppe, men samtidig holde styr på økonomien, er Revolut en klar vinder. Med deres app, hvor du kan sætte begrænsninger, samt holde øje med hvad du bruger hvor, er det nemt at sikre sig, at alt går som det skal.