Hvad skal man se efter i et Antivirusprogram
Det er en selvfølgelig at et antivirusprogram er den vigtigste sikkerhedsfunktion på en PC. I dag har adskillige tech-firmaer investeret i produktion af antivirussoftware, som byder på forskellige beskyttelsesmuligheder. På den anden side er hackere også begyndt at lave livsfarlige virusser hver dag.
Af denne grund er det enormt vigtigt at få sig et omfattende antivirusprogram til sin computer. Men først skal du lære, hvad man skal se efter i et godt antivirusprogram. Dette indlæg understreger nogle af de vigtige ting, som man skal se efter i et antivirusprogram.
Automatisk virusopdatering
De fleste folk er afhængige af gratis antivirussoftware som fulgte med deres PC da de købte den. Manglende opdatering af sådanne software er lige så godt, som slet ikke at have et antivirusprogram. Der udvikles nye virusser hver dag. Derfor skal din antivirus kunne opdatere sig til de nyeste databasedefinitioner, som kan opdage aktive trusler. Prøv altid at finde den, som er konfigureret til at modtage automatiske opdateringer fra udbyderen.
POP3 E-mailscanning
Enhver antivirusløsning som du overvejer, bør også have beskyttelse mod farlige koder, som kan vedhæftes i e-mails. En fremragende sikkerhedssoftware overvåger indgående og udgående POP3 e-mailtraffik og vedhæftelser for at opdage og rapportere potentielle trusler. Selv hvis dit firma bruger en e-mailserver - eller routerbaseret antivirusprogram, så er ekstra e-mailbeskyttelse altafgørende.
Planlagt scanning
Gratis antivirus kræver ofte at brugeren udfører scanningsprocessen manuelt. Dette er sandsynligvis ikke optimalt, eftersom folk glemmer det når de er optaget af sit arbejde. Derfor skal du have en antivirus som tillader planlagte eller brugertilpassede scanninger. På den måde kan du indstille antivirusprogrammet til at scanne hele din PC på et bestemt tidspunkt, og efter et specifikt tidsinterval.
Hastighed versus ydelse
Mange tror at et robust antivirusprogram med alt inkluderet sætter farten ned på computere. Selvom dette delvist kan være rigtigt, er det ikke fornuftigt at gå efter hastighed, på bekostning af din computers sikkerhed. En overset spyware kan hente enorme mængder følsomme data fra din organisations database.
Det er også vigtigt at være opmærksom på at tunge og påtrængende antiviruspakker måske ikke leverer den ønskede beskyttelse. Der foretages udviklinger i dag, for at forhindre eventuelle problemer med hastighed og ydelse i antivirusprogrammer.
Spyware og malware-scanninger
Spyware og malware er de onde modstykker til virusser, som kan få uautoriseret adgang til personlige filer. De kan enten ødelægge eller kopiere dem med ondsindede hensigter. Sådanne trusler er normalvis svære at spore, fordi de opererer “bag kulisserne”.
De angriber ofte din computer når du browser på nettet eller deler filer på et offentligt netværk. Derfor er et antivirusprogram, som også fungerer som anti-spyware livsvigtigt. Det leverer en allround beskyttelse, som holder din PC sikker døgnet rundt.
Script-blokering
Scriptsprog så som Java, ActiveX og Visual Basic blandt andre er sårbare overfor ondsindede angreb. Hackere bruger ofte plugins designet med disse sprog, til at sende ondsindet kode til internetbrugere. Eksempler på sådanne programmer inkluderer botnet, inject code og drive-by downloads. Derfor skal du sørge for, at dit antivirusprogram kan blokere ondsindede scripts.
En anden kvalitet, som du kan overveje er prisen på antivirussen. Gratis programmer giver muligvis ikke den bedste beskyttelse. Sørg også for at du læser din udbyders privatlivspolitik for at vurdere om du kan stole på dem med dine data eller ej.