10 Ting Du Kan Gøre Rent Med Eddike
Eddike er et naturligt alternativ til rengøringsmidler fyldt med kemikalier som man køber i butikkerne. Det er billigt og alsidigt, og du behøver ikke at være bange for at din familie bliver udsat for giftstoffer. Rengøringseddike er effektivt på mange overflader og er i stand til at dræbe bakterier og opløse snavs på grund af sin surhed. Her er nogle almindelige husholdningsartikler du kan gøre rene med eddike:
1 - Brusehoveder
For at rengøre dit brusehoved med eddike, kan du fjerne brusehovedet eller bruge en pose til at holde eddiken på plads. Hæld eddike i en gryde eller en pose, og lad brusehovedet ligge i blød i 30 minutter eller længere, især hvis det er meget snavset. Brug derefter en tandbørste til at skrubbe snavset bort. Skyl godt.
2 - Glas og Tallerkener
Du kan også gøre dine glas og tallerkener rene med eddike! Én måde at gøre det på er at hælde eddike i opvaskemaskinen i stedet for sæbe. En anden måde er eddike og bagepulver. Du kan tilføje et par teskeer eddike til dit opvaskemiddel for at øge dets effektivitet. Du kan også koge 500-750 ml. eddike og lægge fedtede pander i blød i det, da det hjælper med at fjerne klæbrigheden.
3 - Mikrobølgeovn
Sæt en skål eddike i din mikrobølgeovn med et par dråber æterisk citronolie eller citronsaft. Sæt mikrobølgeovn til ét minut. Åbn mikrobølgeovnen og tør indersiden af. Eddiken hjælper med at løsne eventuelle rester der er tilbage indeni.
4 - Vinduer og Spejle
For at gøre vinduer og spejle rene kan du blande varmt vand og rengøringseddike. Gør vinduet vådt med opløsningen, enten ved hjælp af en sprayflaske eller med en svamp. Tør det derefter af med en tør klud eller avis. Aviser er kendte for deres stribefrie rengøring.
5 - Tæppe
Pletter på tæppet er frustrerende. Én måde at komme af med dem på er at drysse bagepulver ud over pletten og derefter hælde eddike ud over bagepulveret. Lad eddiken lægge sig i et par minutter og skrub derefter tæppet.
6 - WC-kummen
For at bruge eddike til at rengøre dit WC-kumme kan du drysse rigelige mængder bagepulver i kummen. Hæld derefter eddike ud over bagepulveret. Dette vil forårsage en kemisk reaktion. Skrub herefter WC-kummen med en tolietbørste.
7 - Vaskemaskine
Sæt din vaskemaskine på indstillingen med det varmeste vand, højeste kapacitet og længste cyklus. Hæld 1 liter klar eddike i og lad vaskemaskinen køre. Derefter skal du åbne for låget og lade det sidde i en time. Luk låget efter en time og lad cyklussen køre færdig.
8 - Opvaskemaskine
Når du bruger eddike til at rengøre din opvaskemaskine, desinficerer du den og reducerer eventuelle lugte der er fanget inde i den. Sørg først for at fjerne alle madrester i opvaskemaskinen med en varm klud med sæbe. Hæld derefter omkring 250 ml. eddike i din opvaskemaskines bakke. Lad din opvaskemaskine køre på indstillingen med højest muligt varme. Tør den derefter af med en ren tør klud.
9 - Ruskind
Tag en stiv børste og puds det misfarvede område. Tag derefter en tør klud og klap området med distilleret rengøringseddike. Bland ikke med vand; brug ren eddike! Du vil muligvis være nødt til at skrubbe hårdt for at komme af med gamle pletter.
10 - Håndklæder
Håndklæder kan blive nussede med tiden og begynde at lugte. For at få dem rigtigt rene kan du springe rengøringsmidlet over og køre håndklædet igennem to cyklusser med varmt vand og 250 ml. eddike i din vaskemaskine. Ved anden cyklus kan du bruge varmt vand og 125 ml. bagepulver. Dette vil fjerne al dårlig lugt og gøre dine håndklæder friske igen.